Danish Championships 2016
- presented by DGA
PDGA EuroChallenge Tour, B-tier
Valbyparken, København - 24/9 + 25/9-2016
Regler
Der spilles efter PDGAs regler bortset fra lokale regler der måtte have første prioritet.
Banen til DM har følgende lokale regler:

1. Hvis der landes inden for OB-linien ved en sø, SKAL der spilles videre fra den markerede drop zone med et strafkast (grundet fredede frøer).

2. På hul 7 gælder dropzone ved søen bag kurven dog KUN for drivet (udkastet fra tee)! Alle andre kast på dette hul spilles efter de normale OB regler.

3. For den store kunstige sø er der IKKE dropzone og der spilles efter de normale OB regler (er i spil på hul 6, 7 og 8).

4. På hul 12 er teestedet dog drop zonen - der er derfor re-tee hvis dit udkast lander inden for OB-linien ved søen her.

Alle andre OB end de ovenfor nævnte (veje, stier osv. + naturligvis den store kunstige sø som nævnt) spilles efter de normale OB regler (se §803.09B i PDGAs regler).

NB: Brostenene mellem græsset og vejen på højre side af hul 10/11 og venstre side af hul 17/18 er IKKE OB; kun selve vejen (og på den anden side af vejen) er OB!

Bemærk også at der er mandatories på hullerne 1, 10, 11 og 14. Disse vil være tydeligt afmærkede og der vil være markeredt drop zones til hul 10.
På hul 1 er dropzone fra hhv. hvid eller gul tee (altså re-tee ved misset mandatory fra det tee-sted man kaster fra), på hul 11 er dropzone fra hvid tee og på hul 14 er dropzone fra gul tee.

Bemærk venligst at ingen alkohol må indtages før, mellem og under runderne, og at vi henstiller til at der ryges minimalt, og diskret, under selve runderne! Dette for at vise for offentligheden og potentielle sponsorer, at vi er en sport der vil tages seriøst.


Turneringscentrum
Turneringscentrum/teltet befinder sig umiddelbart ved siden af hul 1. Alt der har med registrering, uddeling og indsamling af scorekort, frokost, samt udeling af præmier vil ske her.

Se link til Google Maps her.


Opvarmning/træning
DM-banen vil være fuldt spilbar senest fredag d. 23/9-2016 kl. 12.30.


Toiletter
Der forefindes toiletter ved P-pladsen tæt på Rosenhaven samt ved Café Rosenhaven. Drikkevand kan aftappes på toiletterne og fra vanddunke i turneringscentrum.


Merchandise
Disc Connection kommer med deres butik og sælger discs og disc golf-relateret udstyr. Af hensyn til deres sponsorat til turneringen, skal vi henstille til at der ikke bliver solgt andre discs på området.


Pargolf
Der vil blive afholdt en "pick-up" pargolf-turnering om fredagen - startende fra kl. ca. 13 med sidste tee-off kl. 17. Best-shot 18 huller, man finder selv et andet par at spille med og starter på hul 1.
Pris pr. par: 100 kr. i følgende rækker: Open, Am og Mix. Samme regler for rækker og præmieuddeling som til DDGUs DM i Pargolf er gældende.


Start på runderne
To minutter før hver rundes start (på nær finalen) lyder gentagne hornsignaler. Herefter er træningskast ikke tilladt. Efter de to minutter lyder et langt hornsignal, som er startsignalet til runden. Det er ikke tilladt at starte runden før dette signal har lydt.

Under runden er det endvidere vigtigt at "30-sekunders" reglen overholdes (§ 804.01A i PDGA’s regler) og at "3-minutters" reglen overholdes (§ 804.05A i PDGA’s regler), så vi kan afvikle runderne uden forsinkelser for spillerne og overholde tidsplanen.

Hvis en runde må afbrydes, f.eks. på grund af tordenvejr, vil det blive signaleret med gentagne lange hornsignaler.


Scorekort
Den første spiller i hver gruppe er ansvarlig for gruppens scorekort. Det omfatter at sikre at gruppens scorekort tages med ud på runden ved start, samt at returnere gruppens scorekort når runden er færdigspillet, således at turneringslederen kan samle resultaterne og sammensætte grupperne for næste runde. NB: Det er yderst vigtigt at gruppens scorekort afleveres hurtigst muligt efter at de er underskrevet af alle gruppens spillere.

Kig venligst i reglerne for scorekort (§ 805.02 i PDGA’s regler) for at undgå fejl i udfyldelsen af scorekort og dermed strafkast.


Resultater
Resultater og gruppeinddeling vil blive opdateret på resultattavlerne i turneringscentrum hurtigst muligt efter hver runde.


Frokost
Frokost bestilles og betales ved med tilmelding til turneringen og vil blive serveret i turneringscentrum.


Finaler
Finaler spilles af de 4 bedste danske spillere i hver oprettet række over 5 huller med flyvende start på hul 10, 11, 17, 6 og 8 (par 20) for spillere, der spiller fra hvid tee (Am Advanced, Master, Open) og på hul 1, 2, 3, 14 og 16 (par 18) for spillere, der spiller fra gul tee (Am Intermediate, Grandmaster, Women).


Sudden death
I tilfælde af at en eller flere spillere ligger lige inden finalen, og dermed vil give flere end 4 deltagere i finalen, spilles sudden death på en lidt speciel måde: ALLE delte placeringer går med i finalen men spiller så sudden death "undervejs" og vil løbende udgå til der er 4 spillere, som så spiller hele finalen færdig.

Eksempel: Spiller A, B og C ligger på de 3 første pladser, men spiller D, E og F deler fjerdepladsen. Alle seks spillere starter i finalen. Spiller A, B og C har allerede sikret sig at spille alle 9 huller i finalen, mens spiller D, E og F spiller sudden death løbende. Spiller D og E får en 3'er på første finalehul, mens spiller F får en 4'er og dermed må udgå
På andet og tredje finalehul for spiller D og E begge 3'ere og er fortsat med. Først på fjerde finalehul sikrer spiller E sig at spille resten af finalen med en 3'er mod en 5'er for spiller D, som dermed udgår.
Spiller A, B, C og E spiller dermed de sidste fem finalehuller færdige.


Hole-in-one
HIO gælder under runderne 1-4 . Der vil være en HIO-pulje for hvid tee samt en for gul tee og alle HIO får sponseret merchandise fra Disc Connection .


Closest-to-pin
CTP gælder under runderne 1-4 på hul 3. Der vil være en CTP-pulje for hvid tee samt en for gul tee og der er sponseret merchandise fra Prodigy Disc Europe til CTP-vinderne. Hvis der laves en HIO på hul 3, tæller det som HIO og ikke CTP.

Alle præmier for HIO og CTP uddeles under præmieoverrækkelsen søndag efter finalen.


Turneringsleder – TD
Morten Ivø, morten@ivoe.dk - mobil: 24 84 51 50.
SPONSORER:



(merchandise sponsor)